|
Beretninger |
|
Vi spiser med fingrene, vi bader i koldt vand, vi knokler
i marken, vi får elendigt mad og ejer intet af materiel karakter,
men vi smiler og er ovenud lykkelige. Hvad sker der med os? På
Samanwaya Ashram er der tydeligvis helt andre værdier på
spil, end dem vi kender hjemmefra. De mangler ikke noget – de
har hinanden!” ”Vi kan ikke ændre børnenes liv eller deres fremtid.
Men vi kan give dem fem minutters kærlighed.” ”Vi spiser ris, grøntsager og linsesuppe, nogle gange
ris grøntsager og linsesuppe, og til tider ris grøntsager
og linsesuppe. Det er virkelig en fin oplevelse at leve i et selvforsynende
samfund, spise årstidens grøntsager, som vi selv dyrker,
malke køerne for at lave yogurt, lave gødning af vores
affald etc… Det går fint os volontører imellem, vi
bor alle 5 i samme rum på størrelse med mit gamle kollegieværelse,
så alle følger med i alles morgengnaveri, menstruation,
snorken, optur og nedtur og underbuksevask.” ” Vores første indtryk af øjenlejren er kaos. Det
ligner en blanding af Roskildefestivalen og et afsnit af tv-serien ”M.A.S.H.”.
Store, smukke telte er bygget op af bambus med teltduge af model ”Tusind
og en nat”. Klare farver og patchwork. Op og ned af gaderne, mellem
teltene, vandrer folk i tusindtal. Gaderne er pyntet med den slags glimmer,
vi bruger til jul. Højtalerne giver besked på hindi, et
for os aldeles ubegribeligt sprog…. Patienterne ligger i den lange
række af senge eller sidder på indisk vis på hug i
lange køer. De er rynkede og snavsede og siger ingenting. Der
er ingen, der klager over tørst eller smerte eller over ventetiden…”
|
|