Forening
Venner af Samanwaya Ashram


Foreningen er en støtteorganisation, der på forskellig vis forsøger at støtte Samanwaya Ashram. Formålet med foreningen er, som det er formuleret i formålsparagraffen:

- Gennem sponsorering og organisering af andre bidrag at støtte Samanwaya Ashram økonomisk og moralsk ud fra dennes filosofi.

- At oplyse og informere om Samanwaya Ashram.

- At virke for gensidig udveksling til og fra Samanwaya Ashram.


Foreningen er således en støtteforening, der arbejder på ashrammens grundlag. Det betyder, at aktiviteterne der arbejdes med først og fremmest har til formål at støtte og hjælpe ashrammen på de måder, det er muligt. Det gøres bl.a. ved en årlig udsending af frivillige til Samanwaya Ashram, der lever sig ind i, og er en del af ashrammens dagligdag.